Landskabskarakterområde

Ifølge kommuneplanens retningslinje LA. 1 skal landskabets karakter understøttes og styrkes inden for de udpegede landskabskarakterområder.
Lokalplanområdet ligger i landskabskarakterområde 651.08 Darum-Gørding, der er kendetegnet ved intensiv landbrugsdrift. Landskabskarakterbeskrivelsen forholder sig til at der er etableret en efterskole i den tidligere Bramming Hovedgård, og at der kun er få spor tilbage af det gamle hovedgårdslandskab. Esbjerg Kommune vurderer, at lokalplanen ikke vil være i strid med kommuneplanens retningslinje LA. 1.