Støj

Dele af lokalplanområdet er beliggende inden for en udpeget vejstøj-isolinje omkring Kirkebrovej.
Inden tilladelse til nye støjfølsomme anlæg eller bebyggelser eller til ændret anvendelse til mere støjfølsomt formål indenfor vejstøj-isolinjen, skal det eftervises, at der er, eller kan tilvejebringes, acceptable støjforhold.
Langs Kirkebrovej er udlagt støjbelastede arealer, da disse er påvirket af vejstøj. Lokalplanen giver ikke mulighed for ophold på disse arealer, og det vurderes samtidigt at den eksisterende beplantning langs Kirkebrovej vil virke som støjafskærmning for kommende bebyggelse.