Ifølge kommuneplanens retningslinje LA. 3 skal landskabet indenfor de værdifulde landskaber friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er foreneligt med de nationale landskabsinteresser. Undtaget er bebyggelse, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugs- eller skovbrugsejendom samt anlæg af væsentlig samfundsmæssig interesse.
Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal tilpasses, så påvirkningen af det omkringliggende landskab vurderes at være ubetydelig. Tilpasning skal ske under hensyntagen til landskabskarakterkortlægningen og de der i beskrevne sårbarheder.
Dele af lokalplanområdet er omfattet af udpegning til værdifuldt landskab. Størstedelen af de udpegede arealer ligger i lokalplanområdets periferi, og er ikke udlagt til nybyggeri. For de områder, som berøres, fastsætter lokalplanen bestemmelser om bygningers placering, omfang og indpasning i forhold til det eksisterende og historiske hovedgårdsmiljø. Lokalplanområdet vil fortsat være afskærmet med træer og buske, hvorfor efterskolen med dets bygninger, udendørsarealer og park vil have en mindre fremtrædende karakter i forhold til det omkringliggende landskab.
På baggrund af ovenstående vurderer Esbjerg Kommune, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje LA. 3 for værdifuldt landskab.
Lokalplanområdets beliggenhed ift. kommuneplanens udpegning af værdifuldt landskab.
Lokalplanområdets beliggenhed ift. kommuneplanens udpegning af værdifuldt landskab.