Spildevandsplanen
En mindre del af lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen, svarende til området omkring den eksisterende bebyggelse. Området er spildevandskloakeret med afledning af spildevandet til DIN Forsynings spildevandsledning.
Den nuværende afledning af spildevandet sker via en pumpebrønd. På den baggrund vurderes en øget spildevandsmængde fra lokalplanområdet ikke at være et problem.
Overfladevand nedsives på overfladen. Såfremt der er behov for opsamling af overfladevand kan der etableres opsamlingsbassiner i delområderne B, C, D og E til forsinket nedsivning.
Varmeplan
Lokalplanområdet er ikke omfattet af Esbjerg Kommunes varmeplan. Ejendommen er i dag opvarmet med centralvarme med én fyringsenhed.
Vandforsyning
Lokalplanområdet forsynes med vand fra DIN Forsyning, afdeling Bramming.
Renovation
Affaldshåndteringen inden for lokalplanområdet skal følge det til enhver tid gældende affaldsregulativ for Esbjerg Kommune. De frie grundskoler og efterskoler i Esbjerg har pligt til at benytte de af kommunalbestyrelsen etablerede indsamlingsordninger for affald.