Bonusvirkning

Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og vil forblive i landzone ved lokalplanens endelige vedtagelse. Kommunalbestyrelsen kan vedtage en lokalplan i landzone jf. planlovens § 15 stk. 4, der giver mulighed for at erstatte de tilladelser, der ellers ville være nødvendige efter planlovens § 35 stk. 1 – de såkaldte landzonetilladelser. Bestemmelsen i planlovens § 15 stk. 4 giver hjemmel til den såkaldte bonusvirkning af lokalplaner for så vidt angår landzonetilladelser.
Denne lokalplan indeholder bonusvirkning, som erstatter de tilladelser der ellers vil være nødvendige efter planlovens §35.