Miljømæssige forhold

Virksomhedsstøj
Inden for lokalplanområdet gives mulighed for en anvendelse til offentlige formål herunder skole, efterskole, institution, m.v. I tilknytning til efterskolen må der indrettes mekanikerværksted samt tekniske anlæg til prøvekørsel af køretøjer, herefter omtalt som testbanen.
Testbanen skal placeres i det nordvestlige hjørne af lokalplanområdet.
Aktiviteterne og virksomhederne skal overholde de til enhver tid gældende grænseværdier for virksomhedsstøj og institutionsstøj.
Der er ikke eksisterende virksomheder, ud over landbrug, i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet.


Trafikstøj (vejstøj, jernbanestøj)
Langs Kirkebrovej er udlagt støjbelastede arealer, da disse er påvirket af vejstøj. Lokalplanen giver ikke mulighed for ophold på disse arealer ligesom at det vurderes at den eksisterende beplantning langs Kirkebrovej vil virke som støjafskærmning for kommende bebyggelse.


Støv- og støjgener i anlægsfasen
Anlægsfasen vil kunne give anledning til støj- og støjgener i omgivelserne.
Det forudsættes, at generne forsøges minimeret mest muligt.
Esbjerg Kommunes ”Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune” skal overholdes.