Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

Anlæg i lokalplanområdet, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ikke påbegyndes, før der er meddelt en § 25-tilladelse i henhold til miljøvurderingsloven på baggrund af en miljøkonsekvensrapport (VVM).

Lokalplanen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lokalplanen muliggør anlæg, der vurderes at være omfattet af lovens bilag 2, pkt. 3c, og som kan have væsentlig indvirkning på miljøet, primært på grund af den landskabelige påvirkning.

Da lokalplanen muliggør et projektet, der er VVM-pligtigt, belyses de miljømæssige konsekvenser nærmere i en miljøvurderingsrapport. Miljøvurderingsrapporten omfatter vurdering af såvel plan og projekt.

Miljøvurderingsrapporten er vedhæftet lokalplanen. Heri indgår bl.a. landskab og visuelle forhold, virksomhedsstøj, natur samt vand og klima.