Beliggenhed og eksisterende forhold

Lokalplanområdet er beliggende nordvest for landsbyen Endrup i det åbne land på Brorsensvej 2, 6740 Bramming. Lokalplanen omfatter matr.nr. 7, 1hf og 10f, samt del af 1ah, 9a, 10e og 8l Omme By, V. Nykirke.

Lokalplanområdet rummer i dag den nuværende højspændingsstation, der har et areal på ca. 18,2 ha.

Med udvidelsen i nordlig og sydlig retning, vil det samlede lokalplanområde omfatte et areal på ca. 28 ha.

Området ligger i landzone og er aktuelt omfattet af kommuneplanramme 20-040-020 ”Teknisk anlæg ved Øskær” og lokalplan 20-040-0001 ”Stationsanlæg med omformeranlæg ved Endrup”, der udlægger området til teknisk anlæg. Udvidelsen vil inddrage matrikler, der er udlagt til jordbrugsområde i syd og grønt danmarkskort i nord.

Området er i alle retninger tæt afgrænset af landbrugs- og naturarealer, imidlertid er de mest markante landskabelige karakterer Hovedvej A1 mod syd, Omme by mod vest og Endrup by mod sydøst. Terrænet i området er overvejende fladt med en terrænhældning i østlig retning. Lokalplanområdet er beliggende i et område, som dyrkes landbrugsmæssigt. Umiddelbart syd for lokalplanområdet er der en § 3-beskyttet mose og to § 3-beskyttede søer. Lokalplanområdet grænser mod nord ligeledes ind i et § 3-beskyttede engområde. Der er eksisterende beplantningsbælter langs lokalplanområdets vestlige og nordlige skel, samt beplantning omkring den eksisterende § 3-beskyttede mose. 

Den eksisterende bebyggelse i området består af et stationsanlæg med omformeranlæg og transformerstation.
Derudover er der indenfor lokalplanområdet et beskyttet dige i det nordlige skel, samt visuel afskærmning i form af jordvolde med beplantning i det vestlige og nordøstlige skel. I lokalplanområdets nordøstlige del bliver vandet håndtereret i regnvandsbassiner.