Bilag IV-arter

For dyre- og plante arter nævnt i habitatdirektivets bilag IV, er der forbud mod forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer. Der er desuden forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Beskyttelsen er generel og vedrører ikke kun særligt udpegede områder.
I nærområdet til lokalplanen er der registreret strandtudse som er en bilag IV-art og brune frøer som er fredede.
Da lokalplanområdet ikke er egnet som yngle- eller rasteområder for strandtudser, skønnes det at lokalplanen ikke medføre aktiviteter eller forhold som væsentligt påvirker beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV, eller disse arters levesteder.