Lokalplanområdet er beliggende i den østlige del af Esbjerg og er afgrænset af Esbjergmotorvejen E20 mod vest, Tjæreborgvej mod syd, jernbanen mod nord og industri og lagerhaller mod øst.
Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 1ai, Esbjerg - Veldbæk jorder og matr.nr. 1ak, Esbjerg – Veldbæk jorder og har et samlet areal på cirka 11 ha. Der blev i 2022 foretaget en lokalplanændring af den eksisterende lokalplan nr. 453 fra 2003 i forbindelse med Erhvervsministeriet udgivelse ”Vejledning vedr. fleksibel planlægning – lokalplaner af mindre betydning”, der gjorde det muligt at forenkle processen for lokalplaner som ikke medfører væsentlige ændringer i omgivelserne. I Lokalplan nr. 453 med lokalplanændring nr. 1 gives der mulighed for at udlægge området til erhvervsformål op til miljøklasse 7, samt friholde et grønt naturområde og et kildefelt for bebyggelse.
Lokalplanområdet anvendes i dag som landbrugsarealer, og der ligger ikke eksisterende bebyggelse indenfor lokalplanområdet. Terrænet falder fra nord mod sydvest og lokalplanområdet gennemskæres af et læhegn bestående af enkelte spredte træer, der står langs en grusvej, der giver adgang til landbrugsarealerne.
Lokalplanområdets afgrænsning kan ses på kortet nedenfor.
Luftfoto af området.
Luftfoto af området.