Natura 2000

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det skal ske ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen Natura 2000-områderne.

Det er myndighedens ansvar at sikre sig, at der er tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om planen/projektet kan skade et Natura 2000-område.

Planen er screenet og skal ikke konsekvensvurderes efter Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 fra Rådet for de europæiske fællesskaber. Begrundelsen er at planen ikke ligger inden for et Natura 2000 område, samt at ingen Natura 2000 områder vil blive påvirket.

Det berørte område ligger ca. 3 km fra nærmeste Natura 2000-område. Det drejer sig om habitatområde nr. 78 og fuglebeskyttelsesområde nr. 57, Vadehavet. Idet projektområdet er beliggende i et allerede bymæssigt bebygget område og relativt langt fra Natura 2000-området, vurderes det ikke i sig selv eller i kumulation med andre projekter, at kunne medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området elle de arter og naturtyper, området er udpeget for at beskytte.